MEUF :: Vinterjazz 2019

The Community Presents MEUF

The Community inviterer til en 3-dages festival under VinterJazz med overskriften ’MEUF’. Festivalen foregår på Lygten Station på Nørrebro d. 22-24. februar og præsenterer nogle af de mest spændende kunstnere på den europæiske scene for eksperimenterende og improviseret musik. Med denne festival ønsker vi at sætte fokus på retten til at udtrykke sig frit i musikken og i livet, fordi vi tror på at diversitet og mangfoldighed giver grobund for inspireret og spændende musik!

Fredag d. 22:
20.00 Aardestrup/Øyunn/Kimestad
21.00 Qarin Wikstrøm (DK/SE) + Nina De Heney (SE)
22.00 KØS
23.00 Kjær/Svale/Osgood

Erik Kimestad / Jonathan Aardestrup / Siv Øyunn
Dette er en dugfrisk trio der udnytter improvisationsmusikkens åbenhed og frihed til at mødes i det ukendte, abstrakte og smukke: i musikken. Alle tre er unge, men erfarne musikere, som i deres spil finder plads til både elementer af groove, poly-rytmer, avantgarde, fri harmonik lyriske linjer og lydflader. Det er musik som er bevidsthedsudvidende, fordomsfrit og lige i nuet.

Nina de Heney / Qarin Wikström
Nina de Heney and Qarin Wikström are both remarkable profiles from the Scandinavian improvising music environment. De Heney well known for her soloperformances and her collaboration with pianist Lisa Ullén. Wikström currently in a nice flow with the trio Shitney, and her solo project Q. Both of them have branded themselves as artists with uncompromising musicality, deeply personal expressions, and sensitive interplay. This evening will be the premiere of their duo.

Køs
Tre musikalske søskende fra den københavnske undergrund, forener som Køs deres forkærlighed for storladenhed, udtryksfuldhed, skrøbelighed og nøgenhed i et elektroakustisk univers. Nogle gange lyder det som et pop-hit – andre gange som ambient elektronisk musik – eller en dyne af 40 saxofoner. Gruppen som har spillet sammen siden 2014, kendes fra så vidt forskellige bands som; Cactus, Josiah Konder, Slår Skår og Franske Piger.

Kjær / Svale / Osgood
Et første møde mellem tre stærke og fantasifulde improvisatorer og musikalske eventyrer.
Julie Kjærs rå, kantede og eftertænksomme spil og ‘dark, otherworldly imagery’ (Jazzwise) er i stigende grad blevet bemærket på den europæiske jazz- og ny musikscene, bevægende sig mellem komposition og improviseret musik. Igennem eksperimenter med ‘extended techniques’, klang og rytme presser hun sine instrumenter til det yderste. “…one of the most impressive new voices on the London jazz and improv scene” Stewart Smith, The Wire (16)

Læs mere på http://jazz.dk/vinterjazz-2019/arrangoerer/11344/

Koncerterne er støttet af Koda’s Kulturelle Midler, Københavns Kommune, Oticon Fonden, Jazz Danmark, Bispebjerg Lokaludvalg og DMF – tak for det!